Jeg har fundet ud af at biseksualitet ligger tættest op af det jeg føler jeg kan se mig selv i

Jeg kan forstå på dit brev, at du gennem en længere periode har tænkt meget over din seksualitet, og at biseksualitet er det, du lige nu bedst kan genkende dig selv i. Hvor er det godt, at du giver dig selv plads til at mærke efter og undersøge, hvad der føles rigtigt for dig. Seksualitet kan være en spændende, men også forvirrende størrelse at finde rundt i, og det er helt okay, hvis du stadig er ved at lære dig selv bedre at kende. Det kan godt tage lidt tid helt at finde hoved og hale i, og nogle gange ændrer det sig også undervejs - og det skal du også vide er helt ok! 

Jeg bliver så glad for at høre, at du allerede har kunnet dele dine tanker med din storebror. Hvordan var det for dig at fortælle ham det? Følte du dig mødt og forstået? Måske kan det også være en hjælp at tale med ham om dine tanker omkring dine forældre, hvis du har lyst til det og føler dig tryg ved det?

Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du er bange for dine forældres reaktion, hvis du springer ud over for dem. Det kan jeg godt forstå fylder hos dig. Når det handler om noget så personligt, kan det betyde meget, hvordan de mennesker, vi holder af, tager imod det. Samtidig er det vigtigt for mig at fortælle dig, at der ikke er noget forkert ved de følelser, du har, og at du fortjener at blive mødt med kærlighed og respekt, præcis som du er. Jeg kan dog blive lidt nysgerrig på, hvad der mon ligger til grund for din nervøsitet for deres reaktion? Handler det om, at du ikke ved, hvordan de vil reagere, fordi du ikke har talt med dem om det før? Måske det kan være en god ide, når du på et tidspunkt beslutter dig for, at fortælle dine forældre det, at høre om din bror vil være til stede som kærlig opbakning?

Måske kan du prøve at mærke efter, hvad du egentlig håber på ved at fortælle dine forældre det. Er det et ønske om at kunne være mere åben omkring den, du er? Et håb om at blive forstået? Eller måske et ønske om ikke længere at skulle gå alene med dine tanker? Der findes ikke noget forkert svar, og du må gerne have flere ønsker på én gang. Det kan også være, at det føltes rart at skrive lidt ned i en dagbog? Det synes jeg nogle gange kan være rart når man går med nogle store tanker og refleksioner. 

Der er en ting i dit brev som gør mig lidt nysgerrig eller som jeg lægger særligt mærke til. Du skriver, at biseksualitet er det som er tættest på sådan som du har det. Måske du stadigvæk er ved at undersøge, hvad dine følelser betyder for dig, og hvilke ord der passer bedst på dem? Måske føles biseksualitet allerede som den helt rigtige betegnelse for dig, eller måske er du stadig ved at finde ud af det. Begge dele er helt okay! Du behøver nemlig ikke at have fundet alle svarene endnu eller være 100 % sikker på, hvordan du identificerer dig. Det vigtigste er, at du giver dig selv lov til at mærke efter uden at føle, at du skal passe ind i en bestemt kasse. For hvem siger egentlig, at du behøver at have sat en endelig label på din seksualitet lige nu? Og kan du ikke godt lære dig selv bedre at kende, samtidig med at du giver dig selv lov til at være nysgerrig på dine følelser?

Uanset hvad er det vigtigt at huske, at du ikke skylder nogen at fortælle nogen noget, før du selv føler dig klar. Det er din seksualitet, og det er dig, der bestemmer, hvem du vil dele den med, hvornår du vil gøre det, og hvordan du vil gøre det. At vente er ikke et tegn på, at du ikke står ved dig selv. Det kan også være en måde at passe på dig selv på, mens du finder ud af, hvad der føles trygt for dig! <3 Det kan også være, at det er mere trygt at starte et andet sted: altså dele dine tanker med nogle andre end dine forældre? Det kunne være en anden søskende, en god ven, en lære eller en helt anden som du føler dig tryg ved.

Og husk, at du ikke behøver at træffe beslutningen i dag. Du må gerne give dig selv tid til at finde ud af, hvad der føles rigtigt for dig. Hvis du en dag vælger at fortælle dem det, behøver det heller ikke at være en stor samtale, hvor du har forberedt alle dine svar. Du kan tage det i dit eget tempo.

Jeg håber mit svar kan give dig lidt at tænke over, men samtidig en følelse af, at det er helt okay at være et sted, hvor du stadig er ved at finde ud af det hele og dine følelser. Du behøver ikke have alle svarene endnu. Tag det i dit eget tempo <3 Husk du er præcis god nok som du er! 

Knus fra Klara <3