Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Karo, 11 år

Jeg har et crush på en som mobber mig

Jeg har et Crush på en som mobber mig og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

GirlTalks svar

Kære søde dig, 

Tusinde tak for at skrive ind til os. Hvor er det modigt af dig, at sætte ord på den situation du står i - og jeg kan super godt forstå, at den kan virke forvirrende. Så tusinde tak for at dele <3 

Jeg forestiller mig, at du står i situation, hvor du er mega splittet. Du beskriver både at have et crush, som jo er dejlige og spændende følelser, men du beskriver også at det er på en person som mobber dig.. Jeg vil gerne starte med at sige, at vi jo ikke selv bestemmer hvem vi får et crush på, og der er ikke noget forkert i at have et crush på en, som ikke behandler os godt. Men selvom du godt kan lide personen, så er det også vigtigt at huske på, at du også fortjener at blive behandlet godt! 

Jeg kan godt forstå. hvis dine følelser omkring den her person er splittet. Jeg bliver lidt nysgerrig på et par ting: Hvordan du har det når du er sammen med den her person? Hvordan får den her person dig til at føle, både når I er sammen men også hver for sig? Hvad er det du godt kan lide ved den her person? Måske de her spørgsmål kan hjælpe dig med at blive lidt klogere på, hvordan du har det <3 

Og husk på mobning er aldrig okay og du ikke skal føle, at du står alene med de her følelser. Hvis ikke du allerede har delt det med nogen, så vil jeg gerne foreslå, at du deler det med en tæt veninde, en forælder eller en lærer. Mobning skal tages hånd om, og det er vigtigt at huske at sige fra <3 Hvis du har mod på det, så er det også okay selv at sige fra overfor mobningen. Men husk det er ikke dit ansvar alene at stoppe mobningen. Hvis du ikke føler du kan dele det med nogen, så vil jeg bare fortælle, at vi hos GirlTalk også har en Chatrådgivning, hvor der hver aften er en klar til at lytte, svare og hjælpe dig <3 

Kærlig hilsen Klara <3

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *