Kære dig,
Åh det lyder som en træls oplevelse, og hvor er du sej, at du har delt det med din lærer og dine forældre – og at du nu skriver ind til os. Det er sejt af dig! 🤍 Tak for at dele!
Først vil jeg gerne understrege, at du helt sikkert er lige som du skal være – men derfor forstår jeg virkelig godt, at den her oplevelse efterlader dig et sted, hvor du er lidt fortvivlet og synes det er ubehageligt at spise foran ham drengen... Jeg kan også forstå på dit brev, at det her er en gentagende oplevelse, og det må være super ubehageligt for dig. Jeg undrer mig godt nok over, hvorfor han siger de her ting? Jeg kunne godt være lidt nysgerrig på, hvad hans intention er? Er det et forsøg på at få din opmærksomhed? Er det et forsøg på at presse dig til at reagere? Eller hvad er der mon på spil hos ham?
Jeg kan godt forstå, at du synes det kan være ubehageligt at spise foran ham nu – fordi det at spise mad er blevet omdrejningspunkt for en træls oplevelse. Jeg kan godt forstå, at nogle gange så kan bægret godt flyde over især når man oplever noget gentagende gange. Det kan jeg i hvert fald godt selv genkende. Det kan til tider være svært ikke at handle på sine følelser af ked af det hed eller vred når man står i en presset situation. Men måske det kunne være en god ide, at hvis det skete igen, om du kunne stoppe op, trække vejret og derefter handle på sine følelser.
Det kunne fx være ved at at gå til din lærer, hvis det fx sker i madkundskab. Eller hvis det skete igen, og det var mig, kunne jeg godt finde på at konfronterer ham – ikke med en fuckfinger – men ved at spørge hvorfor han siger de her ting, med også bevare roen samtidig. Det kan også være der er en tredje mulighed, som du synes passer bedre til dig. Det kan jo også være bare at ignorere ham, som du har gjort tidligere.
Det lyder også til, at du allerede har snakket med dine forældre og lærer om den her situation, og det er mega vigtigt. Gad vide om de andre i din klasse ikke også har undrer sig over hvorfor han siger de her ting? Jeg tror bestemt ikke du står alene med den følelse af, at det er en underlig ting at sige til en anden person – det tænker jeg i hvert fald.
Jeg synes det er meget vigtigt, at du holder fast i, at du er lige præcis som du skal være – det kan jeg også læse på dit brev, at du godt ved. Men nogle gange kan man godt blive påvirket af hvad andre siger, også selvom man godt ved bedre selv.
Kærlig hilsen Klara 💌
