Skriv med os i dag 18:30 - 00:00
Bella, 19 år

Jeg er min kærestes første kæreste, men det som om der ikke er helt så meget kemi

Jeg er min kæreste første kærste, men det som om der ikke er helt så meget kemi, helt fra start Har jeg følt han kun vil titlen og har sagt 3 gange til ham slf med mellemrum at han godt selv måtte op sig, da det altid er mig der skal skrive og hvis jeg ikke gør det så kan det sagtens først være næste dag, jeg studerer og han arbejder så forstår godt tiden ikke altid er der og vi bor lidt langt fra hianden, jeg er lige nu i Kolding og han er i felsted, men det som om jeg altid skal tage første step og han ikke selv gør noget, jeg spurgte her i sidste uge om vi skulle være sammen da jeg havde fri og det havde han også men hørte ikke rigtig fra ham efter, han har dog inviteret mig ud og se film i biffen men skal arbejde og det vigtigt jeg møder op da det er min læreplads.

Den jeg finder hård er at han enten ikke selv tager trækket og når han gør og der kommer et lille hump på vejen så stopper han, lige nu føler jeg mere vi venner der "kysser" og ved ikke helt hvir mine følser ligger henne

GirlTalks svar

Kære dig

Tusind tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det er svært at finde rundt i dine følelser, når du oplever, at det ofte er dig, der tager teten i jeres forhold.

Du skriver, at du nogle gange føler, at din kæreste mest af alt bare gerne vil have titlen som kæreste, uden at han rigtig viser det i handling. Det er helt forståeligt, at du savner, at han også selv skriver og tager initiativ. Selvom I begge har en travl hverdag med studie og arbejde, kræver et parforhold, at begge gør en indsats! Du skal derfor gerne kunne mærke, at lysten til at være sammen kommer fra jer begge. <3

Når det er hans første forhold, kan det være, at han stadig er ved at finde ud af, hvordan man er kærester. Men du skal ikke stå alene med ansvaret for at få forholdet til at fungere. Du har allerede fortalt ham, hvad du savner, og nu må du også gerne give ham plads til at vise, om han vil gøre en indsats.

Du skriver, at du er begyndt at tvivle på dine egne følelser. Prøv at mærke efter, hvordan du egentlig har det, når I er sammen. Glæder du dig til at se ham, og føler du dig værdsat, eller fylder usikkerheden mest? Du behøver ikke kende svaret lige nu, men det er vigtigt, at du lytter til dig selv.

Husk, at du ikke skal overtale nogen til at vælge dig eller være den eneste, der holder forholdet i gang! For du fortjener at mærke, at din kæreste også har lyst til at være sammen med dig. <3

Ønsker dig det allerbedste,

Knus fra Ane

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *