Kan man undertrykke sin seksualitet ubevidst?
Hej Girltalk <3
Jeg går i øjeblikket i 2. G på gym og jeg føler mig ofte meget bagud i forhold til andre på min alder.
For at sige det ligeud, så har jeg aldrig haft sex eller kysset med nogen, jeg har aldrig haft et crush og jeg ved ikke engang hvad min sexualitet er.
Alle andre jeg kender har haft crushes i mange år og selv min veninde som før havde det som mig, har nu fået en kæreste så nu føler jeg mig som den eneste tilbage i verden som har det på den her måde.
Selvom jeg aldrig har haft et crush vil jeg virkelig gerne prøve at have en kæreste og selvom jeg ikke har følt noget for nogen føler jeg lidt at jeg hele tiden prøver at søge bekræftelse i folk - jeg ved godt det lyder dumt, jeg føler mig bare så uelskelig nogle gange. Jeg er også forvirret over min sexualitet, for ærligt synes jeg at drenge er sådan lidt klamme og jeg synes piger er så meget pænere, men jeg kan ikke rigtig se mig have sex med hverken piger eller drenge, så jeg er bange for om jeg måske kunne være asexuel for så vil jeg jo aldrig komme til at opleve kærlighed på den måde… Nogengange har jeg også overvejet om man på en eller anden måde kan undertrykke sin sexualitet ubevidst? For jeg er vokset op med forældre som er imod homoseksuelle og samtidig har jeg en far som er sådan lidt voldelig så jeg forventer at alle drenge er som ham og jeg er nok lidt en manhater nogle gange fordi jeg tænker at alle drenge har onde intentioner (ved godt det ik er sandt, men jeg tror lidt at det er blevet en form for forsvarsmekanisme for mig..?)
Sorry for den lange besked - jeg havde lige pludselig mange tanker jeg ville ud med.
Kh en forvirret og lidt ensom pige