Er du klar til at tale om krop og pubertet?

Er du klar til at tale om krop og pubertet?

Din datter kan have mange spørgsmål om kroppens forandringer – og meget lidt lyst til at tale med dig om dem. Her får du råd til at tage hul på samtalen, give hende viden og respektere det, hun gerne vil holde for sig selv.

Måske spørger din datter ligeud, hvornår hun får menstruation. Måske gemmer hun menstruationsprodukterne nederst i indkøbskurven og håber, at du ikke siger noget. Det kan være svært at vide, om du skal spørge ind eller lade hende være.

I puberteten forandrer kroppen sig, og din datter skal vænne sig til både det, der sker, og hvordan det føles. Brysterne vokser, der kommer hår nye steder, og hun begynder måske at svede mere. Udflåd og menstruation bliver også en del af hverdagen.

Nogle er nysgerrige på forandringerne og venter utålmodigt på dem. Andre synes, de kommer alt for tidligt. Og hvis venindernes kroppe udvikler sig anderledes end ens egen, kan det give anledning til spørgsmål og bekymringer.

Som forælder kan du hjælpe med at finde svar og gøre det lettere at tale om kroppen. Også selvom du selv skal øve dig lidt.

Lad samtalen begynde i det små

En samtale om pubertet behøver ikke at begynde med: "Lad os tale om din krop."

Det kan føles overvældende at blive sat ned til en snak, man ikke selv har bedt om. Prøv i stedet at gribe en anledning i hverdagen. Måske ser I noget i en serie, køber menstruationsprodukter eller taler om omklædning efter idræt.

Her kan du spørge, om der er noget, hun har tænkt over eller gerne vil vide. Giv hende tid til at svare, og lad det være i orden, hvis svaret er nej.

Du kan for eksempel sige:

"Du behøver ikke have lyst til at tale om det nu. Jeg vil bare gerne have, at du ved, at du godt må spørge mig."

Et kort svar eller et øjenrul behøver ikke betyde, at du har grebet det forkert an. Måske har hun ikke lyst lige nu. Måske vender hun tilbage med et spørgsmål senere.

Giv viden uden at gøre kroppen til et problem

"Er det normalt?" Det spørgsmål fylder ofte meget, når kroppen begynder at forandre sig. 

Det kan give ro at vide, at kroppe udvikler sig forskelligt. Den første menstruation kommer ikke på samme tidspunkt hos alle, og blødningerne kan være uregelmæssige i begyndelsen. Udflåd er også en naturlig del af kroppens udvikling. Bryster, kønslæber og kropsbehåring ser forskellige ud fra person til person. Men viden fjerner ikke nødvendigvis usikkerheden med det samme. Selvom du ved, at en forandring er almindelig, kan din datter stadig synes, den er svær at vænne sig til.

Prøv derfor at undgå svar som: "Sådan har alle det" eller "Det er da ikke noget at være ked af." Spørg hellere, hvad hun er bekymret for. Handler det om, hvordan kroppen ser ud, om noget føles ubehageligt, eller om hun er bange for, at andre lægger mærke til det?

Hvis hun hellere vil læse selv, kan du vise hende GirlTalks artikler om krop og pubertet til unge. Tilbyd eventuelt at finde en relevant artikel, så hun selv kan vælge, om og hvornår hun vil læse den.

Tal om kroppen uden at vurdere den hele tiden

Unge lægger mærke til, hvordan voksne taler om kroppe. Det gælder kommentarer om deres egen krop, om andre menneskers udseende og om den krop, du ser i spejlet.

Hvis du ofte taler om at skulle tabe dig eller være utilfreds med bestemte dele af din krop, kan din datter få indtryk af, at det er sådan, man skal forholde sig til sit udseende.

Du behøver ikke skjule enhver usikkerhed. Men læg mærke til, hvor meget vurderinger af udseende fylder i jeres hverdag. Kommenterer I på andres vægt? Bliver en ny kjole først og fremmest rost for, at man ser slank ud i den?

Der er også andre ting at tale om: om tøjet er rart at have på, om hun har energi, eller om hun har brug for en pause. Kroppen behøver ikke hele tiden at blive vurderet udefra.

Respekter hendes grænser

Din datter kan få mere brug for privatliv i puberteten. Noget, I tidligere talte ubesværet om, kan pludselig føles pinligt eller være noget, hun vil holde for sig selv.

Prøv at undgå at spørge til hendes menstruation eller kroppens udvikling foran søskende og andre. Lad også være med at fortælle andre om forandringerne uden at spørge hende først – selvom du selv opfatter dem som helt naturlige.

Du kan stadig tilbyde praktisk hjælp. Spørg for eksempel, om hun vil have dig til at købe menstruationsprodukter, eller om hun helst vil vælge dem selv. Måske har hun brug for hjælp til at tale med lægen, men vil gerne selv bestemme, hvad du skal vide inden. På den måde kan du være til rådighed, uden at hun skal fortælle mere, end hun har lyst til.

Hvis du selv synes, det er svært

Måske blev der ikke talt om krop og pubertet, da du var ung. Så kan det være svært at finde ordene, når du selv skal tage hul på samtalen.

Det må du gerne sige:

"Jeg er ikke vokset op med, at vi talte særlig meget om kroppen, så jeg kan godt blive lidt klodset. Men jeg vil gerne have, at du kan komme til mig."

Du behøver heller ikke kunne svare på alt. Hvis hun spørger om noget, du ikke ved, kan I undersøge det sammen.

Og kommer du til at spørge på et dårligt tidspunkt eller sige noget, der gør hende flov, kan du vende tilbage til det: "Det fik jeg vist spurgt om på en lidt dum måde. Undskyld."

Samtalerne vil ændre sig, efterhånden som hun bliver ældre. Nogle gange har hun brug for et konkret svar. Andre gange vil hun gerne fortælle, uden at du gør noget ved det. Lad hendes spørgsmål og reaktioner være med til at bestemme, hvor meget I tager ad gangen.

Hvis det er svært for dig at få din datter i tale, kan du vise hende vejen til nogle GirlTalks vidensunivers henvendt unge.