Ser din datters sociale liv anderledes ud, end du havde forestillet dig?

Ser din datters sociale liv anderledes ud, end du havde forestillet dig?

Måske bruger din datter mange eftermiddage alene derhjemme. Måske har hun ikke så mange venner, bliver sjældent inviteret med til fester eller foretrækker sit eget selskab over store fællesskaber. Som forælder kan det vække bekymring. For har hun det egentlig godt? Føler hun sig udenfor? Og går hun glip af noget vigtigt i ungdomslivet?

Du ønsker, at hun skal have gode relationer og føle, at hun hører til. Derfor kan det være svært at se på, hvis hendes sociale liv ser anderledes ud, end du havde håbet. Både når hun selv er glad for det, og når hun ønsker noget andet, men har svært ved at tage skridtet.  

Hvordan kan du støtte hende og samtidig give plads til, at hun finder sin egen vej? 

Hvem bestemmer, hvad et godt ungdomsliv er?  

I GirlTalks forældrerådgivning møder vi forældre, der er bekymrede for deres datters sociale liv. Ofte handler bekymringen om, at hun ikke har så mange venner, ikke deltager i særligt mange sociale aktiviteter eller bruger meget tid alene. 

Bag bekymringen ligger et ønske om, at ens datter skal have det godt. At hun skal opleve gode venskaber og få et ungdomsliv, hun kan se tilbage på med glæde. Men nogle gange kommer forestillingen om det gode ungdomsliv til at fylde mere end den unges egen oplevelse.  

Måske forbinder du ungdomslivet med venindegrupper, fester og mange sociale aftaler. Måske bliver du bekymret, når andre forældre fortæller om deres børns planer, og din datters kalender ser anderledes ud. 

Nogle unge trives med mange mennesker omkring sig. Andre har det godt med færre venskaber og mere tid for sig selv. Prøv at spørge dig selv: Er jeg bekymret, fordi min datter viser eller fortæller, at hun ikke har det godt? Eller fordi hendes ungdomsliv ikke ser ud, som jeg havde forestillet mig?  

Begge dele kan vække stærke følelser. At kende forskellen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad hun har brug for fra dig.  

Når vi sammenligner vores børn med andre 

Når andre forældre fortæller om deres børns mange aftaler, eller du ser billeder af venindegrupper og fester på sociale medier, kan din datters hverdag pludselig virke mere alene. Også selvom hun selv er glad for den. 

Det er forståeligt, at du ønsker, at hun også får de oplevelser og relationer, du ser andre unge have. Men sammenligningen kan gøre det sværere at få øje på det, der fungerer i hendes liv. 

Prøv at lægge mærke til, hvornår bekymringen opstår. Er det efter en samtale med din datter, eller efter at du har hørt om andre unges liv? 

Det kan hjælpe dig med at skelne mellem det, hun har brug for støtte til, og de forventninger, du selv har brug for at give mere plads omkring. Din datters ungdomsliv behøver ikke ligne andres for at være godt for hende. 

Spørg din datter 

Vores forældrerådgivere oplever, at nogle forældre allerede har en fortælling om, at deres datter mistrives, når de kontakter rådgivningen. Men når rådgiveren spørger, om de har talt med hende om, hvordan hun selv oplever sit sociale liv, er svaret nogle gange nej. 

Det er forståeligt, at du forsøger at finde løsninger, hvis du er bekymret. Du foreslår måske en fritidsaktivitet, opfordrer hende til at invitere en veninde hjem eller spørger, om hun ikke skal med til festen. 

Men før du forsøger at ændre noget, er det hjælpsomt at undersøge, hvordan hun selv oplever situationen. Du kan for eksempel spørge: 

  • »Hvordan har du det med dine venskaber for tiden?« 

  • »Er du glad for den måde, du bruger din fritid på?« 

  • »Er der noget, du savner, eller noget, du gerne ville have var anderledes?« 

Giv plads til hendes svar, også hvis det overrasker dig. Hun kan være glad for sin hverdag, savne flere venner eller være i tvivl om, hvad hun ønsker. 

Du behøver ikke få hele svaret i én samtale. Ved at lytte og vende tilbage til emnet uden at presse kan du gøre det lettere for hende at fortælle, hvordan hun har det. 

Måske er hun ikke klar til det, du håber for hende 

Det kan være særligt svært, hvis din datter gerne vil have flere venner, men alligevel siger nej til en invitation eller ikke kan overskue en aktivitet. Du kan se en mulighed, som du håber vil gøre hende glad, og blive både frustreret og bekymret, når hun ikke griber den. 

Her kan det hjælpe at huske, at det at ønske et fællesskab og det at kunne tage skridtet ind i det ikke altid følges ad. Noget, der ser enkelt ud udefra, kan være en stor overvindelse for hende. 

Du kan anerkende begge dele: 

»Jeg kan høre, at du gerne vil være mere sammen med de andre, men at det også er svært at tage afsted. Skal vi tale om, hvad der kunne gøre det lidt lettere?« 

På den måde kan du hjælpe hende med at finde et skridt, hun kan overskue. Det kan være at mødes med én person, følges med nogen eller aftale, at hun kan tage tidligt hjem. 

Spørg også, hvilken hjælp hun ønsker fra dig. Skal I undersøge muligheder sammen? Har hun brug for praktisk hjælp? Eller vil hun helst have, at du lytter lige nu? 

Du kan fortsat vise hende muligheder og opmuntre hende. Men hvis løsningen hele tiden bliver, at hun skal være mere social, kan hun komme til at høre, at hendes måde at være på er forkert. 

Din bekymring har også brug for plads 

Som forælder kan det være svært at holde ud, at din datter står i noget, du ikke kan løse for hende. Du kan få lyst til at handle hurtigt, spørge igen eller komme med endnu et forslag, fordi du så gerne vil hjælpe. 

Det er en omsorgsfuld reaktion. Samtidig kan din bekymring have brug for et andet sted at lande, så din datter ikke også skal berolige dig. 

Tal med en anden voksen eller en rådgiver om det, der fylder. Det kan hjælpe dig med at skelne mellem det, der kræver handling, og det, der kræver tid og tålmodighed. 

Når bekymringen melder sig, kan du spørge dig selv: 

Har hun brug for, at jeg handler lige nu, eller har hun brug for, at jeg bliver hos hende i det, der er svært? 

At lytte, bevare kontakten og hjælpe med små skridt er også måder at handle på. Du kan ikke styre, hvornår et venskab opstår, men du kan være en voksen, hun trygt kan vende tilbage til. 

Giv plads, og bliv ved med at interessere dig  

Din datters sociale behov kan ændre sig. Hun kan have brug for mere ro i en periode og senere få lyst til nye relationer. Hun kan også have brug for tid til at finde fællesskaber, hvor hun føler sig tilpas. 

At vise tillid til hendes proces betyder, at du giver hende mulighed for at prøve sig frem, samtidig med at du fortsat interesserer dig for hendes liv. 

I kan for eksempel aftale at tale om det igen efter noget tid. Så ved hun, at du stadig er der, uden at hendes sociale liv behøver være et dagligt samtaleemne. 

Hvis hun har det godt med sin hverdag, er det vigtigt at tage hendes oplevelse alvorligt. Hvis hun savner noget, kan I sammen undersøge, hvad hun kunne have lyst til, og hvad der står i vejen. 

Men hvad hvis hun faktisk ikke trives? 

At respektere din datters måde at være social på betyder ikke, at du skal se bort fra din bekymring. 

Vær opmærksom på, hvordan hun har det samlet set, og om noget har ændret sig. Trækker hun sig fra relationer og aktiviteter, hun tidligere var glad for? Virker hun ofte ked af det? Fortæller hun, at hun føler sig alene eller bliver holdt udenfor? 

Så er der grund til at undersøge det nærmere sammen med hende og søge sparring, hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst hjælper. 

Antallet af venner eller aftaler fortæller ikke i sig selv, hvordan hun har det. Hendes egen oplevelse er central, og din viden om hende og opmærksomhed på ændringer er også værdifuld. 

Fem ting, du kan gøre som forælder 

  1. Undersøg, hvad din bekymring handler om. Er din datter ked af sit sociale liv, eller er du bekymret, fordi det ser anderledes ud, end du havde forventet? 

  1. Spørg, før du foreslår løsninger. Tal med din datter om hendes venskaber, fritid og ønsker, før du opfordrer hende til at være mere social. 

  1. Undgå at sammenligne. Din datters sociale liv behøver ikke ligne andre unges for at være et godt ungdomsliv for hende. 

  1. Vis tillid til hendes valg. Anerkend hendes måde at være social på, og støt hende i de fællesskaber, hun selv har lyst til at være en del af. 

  1. Vær fortsat opmærksom på hendes trivsel. Giv plads til hendes behov for at være alene, men bliv ved med at interessere dig for, hvordan hun egentlig har det. 

Har du brug for sparring? 

Det kan være svært at finde balancen mellem at respektere sin datters valg og samtidig tage sine bekymringer alvorligt. 

Hos GirlTalk kan du som forælder eller nær voksen få gratis og anonym sparring, hvis du er bekymret for din datters trivsel eller har brug for hjælp til at forstå og støtte hende.