Skriv med os i dag 19:00 - 23:00
Skriv et brev
T, 16 år
18. februar 2026

Jeg har noget kørende med en dreng, men nu er de følelser helt forsvundet

Hej. Jeg har noget kørende med en dreng som virkelig godt kan li mig. Jeg syntes også han var sød i starten men nu er de følelser helt forsvundet, ved ikke hvordan jeg skal sige det til ham. Vi skal være sammen til valenteinsdag og det føles bare forkert, men jeg ved at hans følelser virkelig blir såret hvis jeg stopper. Derudover er jeg også bange for at jeg måske vil miste min nye venner fordi alle vil “holde med” ham, tror ikke det er sådan, men frygter det virkelig.

Så, hvordan stopper jeg tingen med ham og hvornår? På forhånd tak for hjælp

GirlTalks svar

Hej T,

Til at starte med vil jeg sige mange gange tak, fordi du har skrevet herind <3 

Det er mega modigt, at du sætter ord på dine følelser! Tak for det - jeg tror helt sikkert, at der er mange andre, der kan genkende dine tanker!

Du skriver, at du har noget kørende med en dreng, som godt kan lide dig, og at du også syntes godt om ham i starten. Det lyder mega dejligt! Men at du nu føler, at det var forkert at være sammen med ham på valentinsdag. Du skal vide, at det er så godt, at du mærker efter ift. hvad der føles godt for dig. Det er helt naturligt, at du tænker det sådan, og at forelskelsen også kan forsvinde. 

Det lyder ikke til, at han er klar over, at det er sådan, du har det <3 Så det lyder som en god ide at få det sagt til ham, da det også vil være slemt for ham, hvis det bliver trukket længere ud. Og det er heller ikke rart for dig at være sammen med ham, når du ikke længere har følelser for ham.

Det kan være svært at få det sagt - så en ide kunne være at skrive et brev, hvor du fortæller ham, hvordan du har det, og hvorfor I ikke længere skal være sammen <3 det kan måske være lidt lettere at gøre det sådan! Hvis du har lyst til det - og måske får brug for hjælp til at skrive brevet, er du altid velkommen til at skrive ind til GirlTalks chatrådgvining <3 

Jeg håber, at det lykkes for dig!

De bedste hilsener fra Anna

Del dine tanker med os

Vi svarer på dit brev så hurtigt som muligt. Du finder dit svar her på siden.

Hvad handler dit brev om? *

Pigetanker

Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.

Skriv et brev

Filtre
Skriv et brev
Filter pigetanker

Vil du vide mere om:

  • Venskaber og familie
  • Krop og sex
  • Selvværd
  • Kærlighed
  • Skole og uddannelse
  • Trivsel
  • Andet

Alder:

  • 10 år
  • 11 år
  • 12 år
  • 13 år
  • 14 år
  • 15 år
  • 16 år
  • 17 år
  • 18 år
  • 19 år
  • 20 år
  • 21 år
  • 22 år
  • 23 år
  • 24 år
  • 24+ år
Vis flere filtre Vis færre filtre