Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det endt mellem os
Jeg har haft noget med den her fyr i noget tid… vi ikke kærester men vi heller ikke ikke noget… jeg er begyndt at opdage flere ting ved ham som jeg virkelig ikke bryder mig om… men jeg ved ikke hvordan jeg skal få det sagt til ham eller få det endt mellem os💔
Jeg føler det så forkert at sidde og sige det til ham og jeg føler også det forkerte bare at ende det men jeg får det simpelthen så dårligt over de ting han gør..
Help a girl out ❤️🩹❤️🩹
GirlTalks svar
Hej Kat <3
Først og fremmest vil jeg sige mange tak for dit brev og for at have skrevet herind <3 Jeg vil gøre mit bedste for at svare!
Du fortæller, at du har noget med en fyr, men at du nu er begyndt at opdage flere ting ved ham, som gør, at du ikke ved, hvordan du skal få det sagt til ham, eller om du måske bør stoppe jeres relation. Du fortæller også, at du synes, det er forkert både at sige det til ham og gøre det forbi. Samtidig skriver du også, at du får det dårligt over de ting, han gør.
Det giver god mening, at det føles forkert at skulle konfrontere ham med dine følelser. Men selvom det føles sådan, betyder det ikke, at det er forkert at sige fra eller stoppe noget, der ikke føles godt for dig.
Noget af det vigtigste her er at lytte til den følelse i dig, der siger, at du har det dårligt over de ting han gør <3 Hvis du får det dårligt over hans adfærd og handlinger, er det ikke noget, du skal ignorere eller presse dig selv til at være i.
Selvom I ikke er kærester, er det helt okay at sige fra og sætte grænser <3 Du behøver ikke have en 'god nok' grund, for det er nok, at du lytter til din mavefornemmelse.
Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal sige det, kan du holde det ret enkelt. Du kan f.eks. sige, at det ikke føles rigtigt for dig længere, og at du derfor gerne vil stoppe det.
Hvis det føles svært at sige det ansigt til ansigt, kan det også være en ide at skrive det til ham. For nogle kan det føles tryggere, fordi man får tid til at tænke over, hvad man vil sige, og man undgår at blive overvældet i situationen. Så er du også sikker på at få det hele med <3 Det er også helt okay ikke at gå i detaljer, for det vigtigste er, at du får sagt fra på en måde, der føles tryg for dig <3
Du er altid velkommen til at skrive ind igen, og ellers er der også GirlTalks chatrådgivning.
Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget, og så ønsker jeg dig alt godt <3
Husk, du er altid god nok!
Store kram fra Anna
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Pigetanker er vores brevkasse til dig, der har noget på hjerte. Her kan du dele dine tanker, spørgsmål og følelser helt anonymt eller læse om andre pigers oplevelser og dilemmaer. Brevkassen udgives hver onsdag.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Jeg er en pige på 18, som gerne ville kunne komme under sex
-
En pige der ikke kan finde rundt i livet
-
Mine veninder kan absolut ikke forstå at jeg har tilgivet hende. De mener at utroskab er utroskab uanset om det med en pige eller en dreng
-
Jeg ved jo godt jeg ikke skal sammenligne mig med andre - det er bare så nemt at sige og så svært at gøre
-
Hun er begyndt at være sammen med to andre piger, hvor de drikker og bliver fulde og det har jeg ikke så meget lyst til
-
Er han også vild med mig, eller er det bare mig som misforstår signaler?
-
Mange gange har jeg følt at jeg skal acceptere ting for at være i det her forhold for ellers føler jeg at han går fra mig
-
Jeg synes ikke, det er et godt forhold længere, har mistet følelser og føler mig presset
-
Er det normalt at have et crush på en anden imens man et i et langvarigt forhold?
-
Min besked bliver bare åbnet uden noget svar fra nogle af mine veninder
-
Det skræmmer mig lidt, at unge piger og kvinder, der giver udtryk om ikke at have lyst til at have børn, får automatisk skeptiske reaktioner
-
Jeg føler, at jeg er begyndt at miste min bedste veninde