Jeg er rigtig usikker på min krop, og jeg ved ikke, hvordan jeg får det til at forsvinde
Hej girltalk.
Så jeg er rigtig usikker på min krop
Det har jeg været i over 1 år. Det er virkelig træls hele tiden at gå rundt at tænke på at man ikke er god nok og man er grim.
Jeg går ikke i bad efter idræt og jeg hader også at være i svømmehallen. Jeg syndes at jeg har alt for store lår og for store bryster. Så har jeg urene ben. Hvilket er meget træls.
Jeg ved ikke hvordan jeg for det til at forsvinde. Kan I hjælpe mig?
GirlTalks svar
Kære Emilie <3
Det er mega sejt af dig at skrive herind! Jeg er helt sikker på, at der sidder mange andre piger med samme tanker og følelser som dig <3 Jeg vil svare på dit brev, så godt jeg kan.
Du skriver, at du har været rigtig usikker på din krop i over 1 år, og at det er virkelig træls hele tiden, at gå rundt og tænke på, at man ikke er god nok, og at man er grim. Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser det, du skriver! Jeg har selv været rigtig usikker på min krop - så jeg ved præcis, hvordan du går og har det! <3
Du skriver også, at du ikke går i bad efter idræt, og at du hader at være i svømmehallen, fordi du synes, at du har for store lår og bryster. Jeg kan virkelig godt forstå, at det kan føles ubehageligt, når man er ked af sin krop. Jeg synes selv, at svømmehallen faktisk kan være et rigtig godt sted at gå hen, hvis man ønsker at få et mere afslappet forhold til sin krop. I svømmehallen er der nemlig massere af forskellige og HELT almindelige kroppe, og man kan derfor få et mere nyanceret billede af, hvordan en normal krop ser ud <3
For at blive mindre usikker på sin krop, skal man forsøge at fokusere på accept, selvomsorg og på at ændre sin indre dialog <3
Mine råd til dig:
- Tænk på din krop som din ven, der bærer dig gennem dagen. Stop med at tænke din krop som noget, der skal vises frem og bruges til at imponere andre. Vær taknemmelig for hvad din krop kan.
- Prøv at lade vær med at sammenligne dig selv med andre. Jeg ved, at det kan være rigtig svært, men der vil altid være nogen, man synes er flottere og mere perfekte end en selv.
- Når du tænker negative tanker om dig selv, så stop op og spørg dig selv: "Ville jeg sige det samme til min bedste veninde?" Det kan måske give dig lyst til at tænke pænere om dig selv.
- Fokusér på dine indre kvaliteter og værdier. Tænk over hvilke styrker og kvaliteter du har, som ikke har noget med dit udseende at gøre. Brug eventuelt tid på hobbyer, der får dig til at føle dig godt tilpas.
- Hvis du har mod på det, så prøv om du kan kigge dig selv i spejlet (måske en gang om dagen) og sig pæne ting om dig selv. Du kan for eksempel vende dig til at sige 3 ting. Det kan virke lidt åndssvagt i starten, men måske kan det hjælpe dig på sigt.
Til sidst er det vigtigt for mig at fortælle dig, at du er god nok præcis, som du er!!! <3 Der er rigtig mange unge mennesker på din alder, der er utrolig usikre på dem selv. Du skal vide, at langt de fleste med tiden lærer at finde mere ro i sig selv, og i hvordan man ser ud <3 Jeg er helt sikker på, at du nok også skal nå dertil på et tidspunkt! Jeg hepper på dig! <333
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar til noget <3 Og husk, at du altid er meget velkommen til at skrive ind igen eller tage kontakt til GirlTalks chatrådgivning, hvis du har brug for at tale mere om det – eller om noget helt andet <3
Kæmpe kram fra Julie <3
Viden om
Viden om alt det, der er vigtigt for dig! Bliv klogere, bryd tabuer og find ud af, hvordan andre har det med at være ung lige nu.
Pigetanker
Har du nogle tanker, du har brug for at få ud af hovedet, så de fylder mindre? Du kan dele dem med os her, i vores brevkasse, eller læse andre pigers spørgsmål, følelser og oplevelser.
Vil du vide mere om:
- Venskaber og familie
- Krop og sex
- Selvværd
- Kærlighed
- Skole og uddannelse
- Trivsel
- Andet
Alder:
- 10 år
- 11 år
- 12 år
- 13 år
- 14 år
- 15 år
- 16 år
- 17 år
- 18 år
- 19 år
- 20 år
- 21 år
- 22 år
- 23 år
- 24 år
- 24+ år
-
Min kæreste vil gerne i seng med mig. Hvad skal jeg gøre?
-
Mange af de andre piger fra klassen har allerede fået deres menstruation, men det har jeg ikke
-
Jeg har noget kørende med en dreng, men nu er de følelser helt forsvundet
-
Jeg har så i dag skrevet til ham og spurgt om vi var done, vi ender med at “aftale” at vi bare er venner
-
Jeg kan kun lide én fra min vennegruppe, men hun vil ikke bare være os to
-
Min første menstruation
-
Jeg vil gerne have flere venner og jeg kæmper, men den ene pige gør livet surt for mig og vender de andres meninger
-
Vi blev holdt udenfor, og jeg forstår hende slet ikke
-
Jeg er startet på efterskole, men jeg kan slet ikke lide at være her, men det er pinligt at stoppe
-
Min familie kommenterer helt vildt på, hvor meget jeg spiser, og jeg kan ikke klare det
-
Jeg kan ikke slappe af, når jeg har lavet en aftale, for jeg har ikke lyst alligevel
-
Hun slog op med mig og nu er vi venner, men jeg kan ikke få hende ud af hovedet og elsker hende stadig