Hvordan samler vi ind?
GirlTalks indsamlinger foregår ved opstilling af indsamlingsbøtter og events samt via hjemmeside/donationsmodul, online indsamlingsplatform, sociale medier (bl.a. Facebook), salg/auktion, merchandise, postomdeling/flyers, e-mail, radio, SMS og TV.
De indsamlede midler modtages via mobile betalingsløsninger og kontooverførsel.
Hvad går de indsamlede midler til?
- At være en almennyttig forening med henblik på rådgivning, hjælp og støtte til piger og unge kvinder i alderen 12-24 år
- At være en opdateret kilde til viden omkring pigernes problematikker for pårørende, fagfolk og andre interessenter.
- At yde en forebyggende og tidlig indsats mod potentiel mistrivsel, mental dårligt helbred og livstruende tilstand i målgruppen.
- At aktivere en frivillig indsats i civilsamfundet i forhold til at gøre en forskel for piger og unge kvinder.
Læs vores indsamlingstilladelse her.
Er du blevet ringet op?
GirlTalk ringer løbende ud for at fortælle om vores arbejde.
Vi ringer fra XXXXXXXX. Numrene kan af tekniske årsager stå som ukendt nr. Ringer du tilbage til numrene, vil du blive mødt af en telefonsvarer, der bekræfter at GirlTalk har forsøgt at ringe til dig.
Vi samarbejder med telemarketingbureauet TMPO, som har forpligtet sig til at agere i henhold til ISOBROs indsamlings-etiske retningslinjer.
Hvorfor ringer vi?
GirlTalk ringer blandt andet for at sige tak for støtten til dem, der allerede støtter os. Vi ringer også til folk uden for foreningen for at spørge om støttebidrag.
Støtten giver os mulighed for at tilbyde vores vigtige støttetilbud til piger og unge kvinder samt deres forældre og andre nære pårørende gratis.
Det er sikkert
For at oprette en betalingsserviceaftale beder vi om dit konto- og registreringsnummer og CPR-nummer. Oplysningerne sendes til Nets, som kontrollerer, at pengene trækkes fra den rigtige konto og ikke benyttes af tredje part.
Har du fortrudt din tilmelding – eller vil du vide mere?
Skulle du fortryde din tilmelding eller har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte os på info@girltalk.dk